vegansk makeup
Beauty

What’s in my vegan makeup bag

Hello fellow vegan ladies! Jeg synes selv det er spændende at få et kig i andres makeup, så i dag vil jeg åbne lidt op for den skattekiste, jeg har stående, i form af min makeup bag. Er du ny veganer, på jagt efter erstatninger for det makeup du plejer at bruge eller er du bare interesseret i cruelty free og vegansk makeup, så læs med i dagen indlæg.

Der findes et hav af vegansk kosmetik derude, men i dette indlæg vil jeg udelukkende fortælle om de produkter jeg selv benytter i øjeblikket. Lad os kaste os ud i det.

e.l.f.
Et af de mærker jeg bruger allermest er e.l.f., hvis produkter er 100% veganske og cruelty free. Der er altså frit valg på alle hylder og man behøver ikke nærlæse indholdet, før man putter produkterne i indkøbskurven. Jeg er så heldig at have en Bilka lige i nærheden, som forhandler e.l.f. kosmetik, men det fås også i Føtex og på hjemmesiden elfcosmetics.dk.

Som med alle andre brands, er det ikke alle produkter jeg er lige begejstret for, mens andre er blevet mere eller mindre fast inventar i min makeup bag. De produkter der ses på billedet er en Need it Nude Eyeshadow Palette, som er et rigtig godt køb hvis man er til et ret naturligt look. Baked Highlighter Moonlight Pearls og en Matte Lip Color – Tea Rose, som jeg egentlig bare bruger lidt som en farvet læbepomade. Og så har jeg en e.l.f. BB Cream, som er en rigtig lækker primer, der fugter og giver en jævn dækning. Til daglig bruger jeg den gerne med en BB powder fra Gosh.

Opdatering! Jeg er siden dette indlæg blev udgivet blevet opmærksom på, at e.l.f. BB Cream indeholder solbeskyttelse i form af oxibenzone! Læs mere om problematikken omkring oxibenzone og andre UV-filtre i indlægget: Vegansk, zero waste solbeskyttelse.

Gosh
Jeg er virkelig stor fan af Gosh BB powder og bruger den både sommer og vinter. Den giver en formidabel dækning og et super flot finish, der holder en hel dag, selvom jeg både står i damp fra opvaskemaskiner og brandvarme ovne – approved!
Gosh fås bl.a. i Matas og større supermarkeder og selvom mærket ikke er 100% vegansk, har de heldigvis DENNE liste over veganske produkter.

Benecos
Jeg har tidligere lavet et lille review af Benecos, som kan læses HER. Førhen var jeg rigtig glad for Benecos’ foundation, men er gået væk fra den igen efter en periode med tør t-zone, hvor den var svær at få til at ligge pænt. Øjenskyggepaletten har dog fået lov at blive, da farverne er fine, pigmenterede og nemme at arbejde med. Det er nemt at skabe et aftenlook udfra hverdagslooket og den er nem at have med i tasken.

Jeg har købt produkterne i Veganz i Berlin, men de fås også i nogle helsekostbutikker eller på rawmakup.dk.

PHB (Pure, Handmade, British)
Egentlig er jeg ikke så meget til foundation, men når det engang imellem skal være, så er der kun én der dur – sådan har de fleste det sikkert. For mit vedkommende er det PHB Mineral Foundation. Den er let at arbejde med og giver en fin dækning. Jeg har aldrig oplevet at den klumper eller laver plamager, ligesom flydende foundation kan finde på – måske har jeg bare aldrig fundet den helt rigtige flydende, men hvorfor lede videre, når man bare kan bruge en mineral foundation?

Udover foundation har jeg en øjenskygge fra PHB i farven Pink Sand, som er en utrolig fin, varm sandfarve med en lille smule highlight-effekt. Og sidst, men ikke mindst, min absolutte favorit, Liplineren i farven Nude Pink. Jeg bruger den på hele læben, da lipliner har et stærkt hold, i forhold til læbestift og kan holde hele dagen uden tuch ups. Jeg har fået mange komplimenter for denne lækre sag og bar den i øvrigt til mit bryllup i august 2017.

Jeg har købt PHB produkterne hos VeganCphCosmetics.dk, men de fås også på Mint&Pure.dk.

BWC (Beauty Without Cruelty)
Min eyeliner er fra BWC. I starten synes jeg den virkede en smule tør og jeg syntes det var svært, at få den til at afgive den kraftige farve, som jeg gerne ville have. Nu hvor jeg har vennet mig til den, er den ganske udmærket og jeg vil helt sikkert bruge den op, inden jeg anskaffer mig en ny, men om det bliver af samme mærke, er jeg ikke sikker på.

Lush
Da jeg var i London i december, købte jeg en mascara og en farvet læbepomade af det engelske brand Lush, som fremstiller håndlavet, etisk produceret, vegetarisk (men også vegansk) kosmetik og skønhedspleje produkter. Især mascaraen en jeg helt pjattet med. Førhen har jeg benyttet PHB’s mascara, men jeg kan bedre lide børsten på den fra Lush. 

Så vidt jeg ved, kan Lush ikke købes i Danmark (endnu), så er man ikke lige så heldig at kunne tage det med hjem selv, så ken det bestilles over nettet på Lush.com.

Og således kom vi igennem alle produkterne i min makeup pung. Har du et favorit makeup mærke eller bare et favorit produkt, så giv gerne en lille anmeldelse i kommentarfeltet herunder. 

Stay beautiful!

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.