veganske frikadeller af knoldselleri og hasselnødder
Aftensmad Recipes

Veggiedeller med hasselnødder og selleri

Veggiedellerne er perfekte som en del af et aftensmåltid, det kolde bord, i picnickurven eller på madpakken.

Opskriften giver 15-20 stk.

Du skal bruge

1 knoldselleri (omkring 500 g)
1 gulerod
1 terning grøntsagsbouillon
2 dl hasselnødder
1 løg
1-2 fed hvidløg
1 tsk salt
Godt med friskkværnet peber
1 tsk paprika
1 tsk spidskommen
1½ dl rasp
1½ dl havregryn
Olie til stegning

Prøv også opskriften på De Lækreste Blomkålsdeller.

Sådan gør du

Start med at skrælle knoldsellerien og guleroden. Skær begge dele i mindre stykker og kog dem møre i en gryde med vand, tilsat en terning grøntsagsbouillon.
Hæld kogevandet fra (det kan evt gemmes som base til en sovs).
Mas den kogte selleri og guleroden til en grov mos.
Hak løget og de 2 dl hasselnødder, inden du blander begge dele i sellerimosen. Personligt hakker jeg gerne nødderne fint, men ønskes en grovere frikadelle, med mere bid i, kan de hakkes groft.
Krydder med salt, peber, paprika og spidskommen samt 1-2 fed hvidløg.
Sammen farsen med rasp og havregryn, og lad den hvile 10 minutters tid, inden den steges som frikadeller på en stegepande.

veganske frikadeller med hasselnødder og selleri

Server evt med en frisk Spidskålssalat med edamamebønner og oliefri citrindressing.

Velbekomme!

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.