brunkager veganske
Højtider

Veganske brunkager – de bedste af slagsen

Findes der noget mere julet end når hele huset dufter af friskbagte brunkager? Jeg tror det næppe. Duften og smagen af de knasende sprøde småkager, er noget af det, jeg forbinder allermest med december og den søde juletid. Når de første hjemmebagte brunkager har fundet vej til kagedåsen, ved man, at det snart er jul.

Opskriften jeg vil dele med jer her, er en veganiseret og justeret udgave, af min onkel Kajs opskrift på brunkager. “Og hvor mange brunkager bliver der så af en portion?” Spørger du måske. Det spørgsmål er altid svært at svare på, for det kommer jo helt an på, hvor tynde man laver dem og størrelsen på de formene man bruger.

Personligt ruller jeg dejen ret tyndt ud og bruger udstikkere, som er på størrelse med de brunkager, man kan købe i butikkerne. Hvis jeg skal give et godt bud på, hvor mange brunkager der bliver, vil jeg sige omkring 300 (inkl. smagsprøver).

brunkager

brunkager opskrift

brunkager veganske

Opskrift

Du skal bruge

225 g Smørbar (eller anden vegansk smør)
225 g sukker
125 g lys sirup
1½ stk potaske
1 spsk vand
100 g smuttede, finthakkede mandler
1 tsk stødte nelliker
1 tsk friskrevet ingefær
3 tsk stødt kanel
skalden fra én økologisk appelsin
500 g hvedemel

Sådan gør du

Smelt Smørbar, sukker og sirup sammen til en ensartet masse i en gryde.
Opløs potasken i lidt vand og rør den i sukkermassen. 
De øvrige ingredienser blandes i en skål inden sukkermassen tilsættes og dejen samles.
Lad dejen hvile et par timer på køl.

Del dejen i mindre portioner og rul den ud i ca. 2 millimeters tykkelse, på en ren bordplade. Dejen indeholder en del fedt og vil derfor nemt slippe en glat overflade. Alternativt kan dejen rulles ud på et stykke bagepapir. 
Stik kagerne ud med små forme, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pas på ikke at lægge kagerne for tæt. 

Bages ved 180 grader i 6-8 minutter.

Rigtig god bagelyst!

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.