garderobe
Fashion

Sådan skaber du en mere bæredygtig garderobe

Inden jeg kaster mig ud i, at fortælle dig, hvordan du gør din garderobe mere bæredygtigt, så lad mig fortælle dig, hvad min egen holdning er, til det, at leve mere bæredygtigt.

For mig er det en proces. En rejse. Noget, jeg hele tiden øver mig på, at blive bedre til. Jeg er absolut ikke perfekt, men jeg har øvet mig meget, jeg har lært en masse og er kommet ret langt.

For mig er det vigtigste sådan set, at man forholder sig til tingene og træffer et informeret, aktivt valg. Når det er sagt, er det lige så vigtigt, at man føler sig inspireret og motiveret til, i det hele taget, at komme igang og bare gøre noget. For når først frøet er sået, vil det helt sikker gro med tiden.

Indrømmet, min garderobe er hverken minimalistisk eller specielt organiseret. Jeg beundre virkelig dem, som har en flot og oververskuelig kapsel garderobe med et par og tredive stykker tøj, men det er endnu ikke lykkedes mig, at skabe sådan en garderobe selv. Måske kommer det heller aldrig til at ske og måske er det helt okay.

Jeg tør godt stå ved, at jeg ikke er og måske heller aldrig bliver 100% zero waste. Til gengæld arbejder jeg hele tiden på, at blive bevidst om de alternativer, som findes og som kan fungere for mig i min hverdag.

Læs også Min forårsgarderobe – skab et personligt look for næsten ingen penge

Hvad er en bæredygtig garderobe?

Det kan være svært at give en konkret didfinition på, hvad en bæredygtig garderobe er. Det kommer helt an på hvem man spørger. Nogle vil sige, at det er en minimalistisk garderobe, med få genstande. Andre vil sige, at det er en garderobe bestående af bæredygtigt producerede beklædningsgenstande. Andre vil mene, at det er mere bæredygtigt, kun at købe brugt tøj. Der er med andre ord mange vinkler at anskue bæredygtighed udfra.

Udelukkelsesmetoden

Selvom der er flere måder, at gribe udformningen af en bæredygtig garderobe an på, kan de fleste nok alligevel nå til enighed om, hvad der i hvert fald ikke er bæredygtigt. Billigt tøj af dårlig kvalitet, som hurtigt bliver slidt og går i stykker samt fejlkøb, som ender bagerst i garderoben og aldrig bliver brugt. Begge dele har kostet mange ressourcer at producere og begge dele giver minus på bæredygtighedskontoen.

Giv slip på fast fashion

Selvom tøjindustriens giganter er ved at få øjnene op for, at bæredygtighed er fremtiden, er det stadig ikke bæredygtigt, at købe nyt tøj, for at følge en trend. Moden skifter konstant – især inden for fast fashion. Selvom du giver slip på fast fashion, kan du sagtens have en stilfuld garderobe. Indret din garderobe med klassiske genstande som du elsker at have på, så vil dit tøj aldrig gå af mode.

Læs også Se lige denne dokumentar, inden du tager på juleindkøb!

Kvalitet frem for kvantitet

Selv køber jeg det meste af mit tøj brugt – enten i en genbrugsbutik eller over nettet. Når jeg en sjælden gang imellem har brug for, at købe noget “nyt” nyt, går jeg efter genstande, der er etisk og miljøvenligt produceret og af god, holdbar kvalitet. Det kræver som regel, at man laver noget research og gør sig nogle overvejelser, inden man gør et køb.

Det kan lyde besværligt og som et stort arbejde, men det er som regel kun nødvendig med dette arbejde, første gang man skal finde et bæredygtigt alternativ. Derefter ved man jo, hvor man skal kigge hen en anden gang.

Det skal du gå efter, når du køber nyt

Hvis du vil sikre dig, at tøjet er produceret under ordentlige forhold og lever op til visse kvalitetskrav, kan det være en stor hjælp, at gå efter mærker som Fair Trade, GOTS, øko-tex og Svanemærket.

Ryd ud i din garderobe

Der er ingen regler for, hvor mange stykker tøj, der må være i en bæredygtig garderobe, men det giver god mening, ikke at have mere, end hvad man rent faktisk bruger.

Har du noget liggende, som du ikke bruger og heller ikke regner med, at komme til at bruge? Sælg det videre eller giv det til en, som godt kan bruge det. På den måde, går ressourcerne ikke til spilde. Derudover får du mere overblik over din garderobe, når den ikke er fyldt med ting, du ikke bruger.

Er tøjet slidt fuldstændigt op? Aflever det til genanvendelse i stedt for, at smide det ud. På den måde sparer vi på ressourcerne, når fibrene bliver brugt på ny.

You may also like...

1 Comment

  1. […] Læs også Sådan skaber du en mere bæredygtig garderobe […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.