surdej
Brød og boller Recipes

Projekt surdej

Jeg elsker smagen af surdejsbrød og nu har jeg lang om længe kastet mig ud i, at lave min egen surdej, helt fra bunden. En af grundene til at det har taget mig så lang tid at komme i gang er, at det, at fremstille en god surdej og dernæst passe den, fremstår som en hel videnskab, når man læser om det på det store internet. Men det er det i grunden slet ikke. Hvis du også kunne tænke dig, at komme i gang med surdejsbagning, så læs endelig videre.

At fremstille en surdej er selvfølgelig en proces der tager nogle dage, men når man først er igang, er det slet ikke så svært. Min surdej er lavet således:

2 tsk rugmel
2 tsk fuldkorns speltmel
2 tsk hvedemel
1 dl vand

(Man kan også bare bruge lige dele hvede- og rugmel, hvis man ikke lige har speltmel i skabet).

Ingredienserne er rørt godt sammen i et gammelt marmeladeglas, som dernæst har stået på køkkenbordet, delvist tildækket, som vist på billedet, indtil den begyndte at dufte syrligt. I mellemtiden har jeg rørt i den med jævne mellemrum og dagligt tilsat lidt rugmel og vand. I starten dufter surdejen bare af mel, men vil dernæst begynde at lugte gæret (som om der var gær i blandingen). Den vil begynde at boble og hæve, og til sidst vil den dufte friskt syrligt, lidt ligesom kærnemælk. Så er den klar til brug.

Hvis du ikke skal bruge surdejen lige med det samme, stilles den i køleskabet. Her kan den fint passe sig selv indtil du skal bage.

Når jeg bager, bruger jeg ca. halvdelen af surdejen i glasset. Den anden halvdel lader jeg blive i glasset, spæder den op med rugmel og vand og lader den stå på køkkenbordet en dags tid. Dernæst stilles den på køl, indtil jeg skal bruge den igen.

You may also like...

1 Comment

  1. […] Til denne opskrift skal der bruges surdej for at få brødet til at hæve og give det den karakterirske smag af surdejsbrød. Hvis du ikke allerede har en surdej, kan du finde opskriften HER. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.