syltede grønne tomater
Recipes

Grønne, umodne tomater – sådan bruger du dem, opskrift på syltede grønne tomater

Grønne, umodne tomater. De ligger tilbage efter sommeren og hverken kan eller vil blive røde og modne. Det er dog ingen undskyldning for blot at lade dem gå til spilde.

De grønne, umodne tomater kan nemlig syltes. Det er både nemt og hurtigt og efterfølgende står du tilbage med det lækreste tilbehør til gryde- og simreretter, veganske ostemadder eller hvad du nu selv synes.

Her får du opskriften på de syltede grønne tomater

grønne, umodne tomater

Grønne, umodne tomater - sådan bruger du dem, opskrift på syltede grønne tomater

Du skal bruge:

ca 1 kg grønne tomater
600 g rørsukker
3 dl æblecidereddike
3 dl vand
evt. atamon

Sådan gør du
Bland sukker, vand og eddike i en gryde og bring den i kog.

Mens du venter på at gryden koger, klargøres tomaterne. De skal enten dele i både eller prikkes med en gaffel/skæres med en kniv, så lagen kan trænge ind.

Når gryden koger, tilsættes tomaterne. Lad dem koge med i 5-10 minutter.

I mellemtiden kan du klargøre et glas til tomaterne. Har du ikke et sylteglas, kan du sagtens bruge et gammelt marmeladeglas eller lignende, med tilhørende låg. Glasset skal skoldes med kogende vand og evt skyldes med atamon – nogle erstatter atamon med vodka, men jeg skal ikke kunne sige om det er godt, for jeg har aldrig selv prøvet det. 

Når de 5-10 minutter er gået, fiskes tomaterne op med en hulske og kommes ned i glasset. Hæld dernæst den varme lage over tomaterne i glasset. Tomaterne skal helst dækkes helt af lagen. Luk låget tæt og lad tomaterne stå 1-2 uger før brug.  

Syltede grønne tomater opbevares på køl. I et uåbnet glas, kan tomaterne holde sig mange måneder. 

 

Tip – giv tomaterne mere smag

Denne opskrift er meget basisk og du kan med fordel tilføj mere smag til dine syltede tomater, f.eks. ved at koge en vaniljestang med i sukker-eddike lagen. Du kan også tilsætte en stang kanel og hele grønne kardemomme kapsler. Prøv dig frem og find din egen favorit. 

syltede grønne tomater anretning

You may also like...

2 Comments

  1. Mmmh det ser virkelig lækkert ud
    Jeg er nødt til at prøve at skaffe nogle grønne tomater, så jeg kan sylte dem

    Kh Maria Silje / mariasilje.dk

    1. Tak skal du have Maria Silje 🙂
      Det synes jeg helt klart du skal prøve. De er virkelig lækre, som tilbehør til efterårets fyldige retter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.