opskrift med butternut squash
Aftensmad Recipes

Opskrift på Onepot Butternut Curry & en hurtig guide til hvordan du laver lækre, luftige fladbrød

Ingredienser:

1 butternut squash (også kaldet moskusgræskar. Et helt almindeligt græskar kan også bruges) – skrallet og udhulet
1 hakket løg
3 fed hvidløg – presset eller finthakket
ca. 2 spsk frisk revet ingefær
1 rød peberfrugt i tern
2-3 spsk gul karrypasta (rød kan også bruges – gå efter en uden gluten, hvis der ønskes en glutenfri version af retten)
1 ds kokosmælk
2,5 dl vand
2 tsk kokossukker
en knivspids havsalt
2 håndfulde broccoli
2 spsk citron- eller limesaft
evt lidt olie til stegning

Sådan gør du:

Kom løg, hvidløg, ingefær og peberfrugt i en gryde og svits det hele i lidt vand (eller olie). Tilsæt dernæst karrypastaen (2-3 spsk, afhængigt af hvor stærk man ønsker, retten skal være) og blad det hele godt sammen. Kom kokosmælk, vand og buternut squash i gryden og lad retten simre. Kryder med kokossukker og havsalt og retten simre videre indtil buternut squashen er mørt. Blend da retten med en stavblender, så den får en lækker cremet konsistens. Ønsker man en lidt mere rustik ret med mere fyld, kan man tage noget af butternut squashen til side, inden der blendes og komme det tilbage i retten igen efterfølgende. Smag til med salt, sukker og citronsaft og tilsæt broccolien. Sluk for varmen og lad retten stå 5-10 minutter inden den serveres.

Server f.eks. med ris og fladbrød, samt cream cheese med friskrevet citronskal.

glutenfri aftensmad

vegansk cream cheese

onepot butternut curry
Jeg er helt vild med cream cheese med friskrevet citronskal. Hvis du ikke har prøvet det endnu, gå du virkelig glip af noget! Veganske Cream Cheese kan købes i Helsam, men fås også andre steder, som f.eks. Meny eller hos webshoppen Greenos.dk.

 

Fladbrød er super nemme at lave – I får lige en hurtig fremgangsmåde:

Kom nogle dl mel i en skål og krydder med salt, peber og evt tørrede (eller friske) krydderurter. Tilsæt lidt olie (ca. en spsk.) og en passende mængde varmt vand til at samle dejen. Dejen skal have konsistens som en almindelig brøddej. Har du kommet for meget vand i, tilsætter du bare lidt ekstra mel, indtil du rammer den rette konsistens.
Selvom der ikke er noget hævemiddel i dejen, har den alligevel godt af, lige at hvile i 10 minutter, inden den rulles til en pølse og deles i mindre stykker. Kom lidt mel på bordpladen og brug en kagerulle til at rulle hvert stykke ud til en pandekage. Jo tyndere du laver pandekagerne, jo mere sprøde vil dine brød blive. Ønsker man et blødt brød, skal pandekagen derfor have lidt tykkelse (omkring 0,5 cm). Bag fladbrødene på en varm, tør pande, indtil de har fine gyldenbrune pletter på overfladen.

opskrift på veganske fladbrød

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.