efterår
Culture & lifestyle

Omfavn efteråret – ideer og inspiration til efterårsferien

Dagene bliver kortere, mere grå og kolde. Træer og buske står i rødbrune, gyldne farver. Efteråret er kommet krybene lige så stille og det er atter tid til huer, halstørklæder og varm chokolade. Med til efteråret hører, for de fleste, også en efterårsferie, som falder i uge 42. Har du tænkt over, hvordan du vil bruge dagene i din efterårsferie? 

Jeg har desværre ikke fri hele uge 42, men i løbet af de fridage jeg har, er der flere ting, jeg godt kunne tænke mig at gøre.

1# Lave æblemost. Efterårsferien er det perfekte tidspunkt til at plukke æbler og presse dem til æblemost. Æblemosten kan også bruges til at lave den lækreste hvide gløgg – jeg deler opskriften med jer i løbet af efteråret, så hold øje med bloggen!

2# Når nu jeg har plukket alle de dejlige æbler, skal vi selvfølgelig også have årets første æbleskiver. Jeg putter små æblestykker i æbleskivedejen – det smager fantastisk!

3# Tage en tur i skoven og nyde de smukke efterårsfarver. Hvis du har samme plan, så husk en pose til grandkogler og mos, som kan bruges til årets juledekoration! Ja ja, der er god tid til jul, men tro mig, du vil blive glad for at have samlet lidt sammen til dekorationen i løbet af efterårsferien.

4# Lave græskarlygter! Uanset om man har børn eller ej, er det altid en sjov og undeholdende udfordring, at få skåret et ansigt eller andre kreative figurer i græskarret. I det kolde vejr kan græskarlygterne sagtens stå på dørtrinnet og se flotte ud resten af oktober.

5# Fejre Halloween. Halloween er i manges øjne en amerikansk tradition, som derfor ikke rigtig bliver fejret i Danmark. I min optik er det den perfekte anledning til en udklædningsfest! Pinterest er fyldt med inspiration til både oppyntning, snacks og udklædning. Go for it!

6# Være kreativ. Kreativiteten og vores små hobbyer er ofte noget, der bliver nedprioriteret i hverdagen, men ferien giver ro og tid til fordybelse. Jeg har både planer om at skulle male et billede og afprøve en ny hækleopskrift. Måske er der også nogen, som skal have en hjemmelavet julegave?

7# Se en god film og binge watch min yndlings serie på Netflix. Nogle gange er det bare det eneste rigtige.

 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.