vegan ben & jerry's
Culture & lifestyle

oktober favoritter

Efteråret er sådan en smuk årstid – kold, men smuk. Oktober har for mit vedkommende budt på en masse spændende overraskelser og oplevelser, men seks ting har alligevel gjort ekstra indtryk og dem vil jeg gerne dele ud af.

1# Ben & Jerry’s Veganske is er langt om længe nået til Danmark og hold nu op hvor er de lækre – røv dyre, men mega lækre. Jeg kan ikke engang sige hvilken variant jeg foretrækker, for de er allesammen virkelig gode.

2# Normals voksende udvalg af veganske og bæredygtige produkter. Jeg har både købt vegansk håndsæbe og opvaskemiddel i Normal, men sidst fandt jeg også vegansk makeup og bæredygtige karklude fra Suztain – det kan vi li’!

3# En tur til Torvehallerne KBH og et smut forbi Råhygge, som har de lækreste veganske kager og alverdens rå, økologiske og glutenfri lækkerier. Hvis du endnu ikke har været forbi Råhygge, så tag din bedste ven i hånden og se at kom afsted!

4# Lise Summerlunds opskrift på Pumpkin Spice Latte. Jeg siger jer, det er lækkert! Efterår i en kop, haha. Smagen minder lidt om brunkage – bare bedre.

5# Hjemmelavet æblemost. Æbletræerne bugner med æbler – mange flere end man kan nå at spise. Jeg har desværre ikke selv et æbletræ – jeg har ikke engang en have, haha, men på  min arbejdsplads er der masser af æbletræer og der bliver presset saft til den helt store guldmedalje. Jeg har derfor været så heldig at få et par flasker hjemmepresset æblemost med hjem – “Mmm!” siger jeg bare.

6# Og sidst, men ikke mindst, er min veninde blevet mor til den skønneste lille oktober-prinsesse! Hvordan kan det ikke være en af månedens favoritter?!?

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.