glutenfri snacks
Recipes Snacks

Snackbarer – sundt og nemt

Opskriften på snackbarer indeholder masser af fuldkorn og fibre. Derudover er den proppet med sunde fedtsyrer fra naturlige kilder og kan nemt laves glutenfri, hvis man ønsker det.

Opskrift og fremgangsmåde

1,5 dl smeltet kokosolie
½ dl sirup
ca. 100 g hakkede dadler
1 moden banan
1-2 tak kanel
lidt muskatnød
en knivspids salt
200 g havregryn (almindelige eller glutenfri)
en håndfuld valnødder
en håndfuld paranødder
en håndfuld solsikkekerner

Start med at tænde ovnen på 170 grader.
Bland kokosolie, sirup, hakkede dadler og en most banan i en skål. Tilsæt dernæst havregryn og krydr med kanel, revet muskatnød og lidt salt. Afslutningvis tilsættes et par håndfulde nødder (jeg brugte valnødder og paranødder, men alle nødder kan i princippet bruges) og en håndfuld solsikkekerner.
Rør dejen godt sammen og fordel den i en form beklædt med bagepapir (jeg brugte en form på 21 x 25 cm og den bør nok ikke være ret meget større end det). Bag kagen i ca. 30 min og lad den køle helt af, inden den deles i 16-20 barer.

Velbekomme!

sunde snacks

You may also like...

3 Comments

  1. Charlotte says:

    Kan man udelade banan?

    1. LineMailisR says:

      Hej Charlotte.
      Jeg tror, jeg ville prøve at udskifte bananen med 1 dl æblemos eller et “chiaæg”(1 spsk chiafrø, der har fået lov at stå i ½ dl vand i 5 minutter – eller indtil frøene har suget alt vandet til sig).

  2. […] Jeg snacker gerne nødder, frugt eller knækbrød. Har jeg god tid, kan jeg godt finde på at lave dadelkugler eller de her snackbarer. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.