fast fashion tøj
Culture & lifestyle

Læs, lyt, se & følg – det bør du vide om tøj og tekstil!

Tøjindustrien regnes for at være en af de mest forurenende i verden. Dyrkningen af bomuld alene optager 2,4% af verdens landbrugsjord og står for 16% af verdens forbrug af insektgifte samt 10% af det samlede pesticidforbrug. Det er den rene gyser at læse om, men for at kunne træffe et bevidst valg, er vi nødt til at vide noget om det, vi har at gøre med. I dette afsnit skal det handle om tøj og hvad vi bør vide om det tøj vi går i.

Læs

Jeg vil anbefale dig at læse Politikens artikel Stop Tøjspild. Artiklen indeholder 12 facts om tøjproduktionen, som giver en god basisviden og danner et fornuftigt fundament for, at dykke dybere ned i emnet.

Derudover har Danmarks Naturfredningsforening en rigtig fin oversigt over forskellen på konventionel og økologisk, GOTS-certificeret bomuld.

Lyt

Plantetinget Podcast E66 handler om Økologi, Bæredygtighed & Bomuld. I dette lækre afsnit af Plantetinget har Casper besøg af CEO i The Organic Company, Joy Vasiljev, som passioneret deler ud af sin viden omkring bomuld og bæredygtighed. Et afsnit med stof til eftertanke!

Se

Dokumentaren The True Cost giver et indblik i de problemstillinger der er forbundet med vores enorme forbrug og den hurtigt skiftende mode. Jeg har tidligere anbefalet dokumentaren i indlægget her. The True Cost er tilgængelig på netfllix.

Følg

Johanne Stenstrup er uddannet Fashion Manager fra KEA. Hun er co-founder af Sustain Daily og kvinden bag BedreMode.dk. På bloggen finder du inspiration til en mere bæredygtig garderobe, gode råd og en hel guide til, hvor du finder bæredygtig mode – kort sagt, alt hvad du behøver at vide, for at blive en mere ansvarlig shopper.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.