rugbrødsmadder med kikærtesalat
Recipes

Kikærtesalat – frisk og lækker

Kikærter er en skøn kilde til protein og en fast del af mit basis-madlager. Vi har altid udblødte og kogte kikærter klar til brug i fryseren til enten falafel, hummus, gryderetter eller salater. Kikærtesalaten her, kan både bruges som pålæg på brød og som tilbehør til andre retter. 

Du skal bruge

400 g udblødte og kogte kikærter (ca. 200 g tørrede)
1 stor stængel bladselleri
1 spsk citronsaft
2 dl vegansk mayo (se evt opskriften HER)
1 spsk af din yndlings sennep
1 dl frisk agurk, skåret i tern
1 dl agurkesalat, skåret i tern
½ finthakket løg (evt. rødløg)
2 forårsløg, snittede
1 håndfuld friskhakket dild (eller 2 tsk tørret)
salt og peber

Prøv også opskriftenSpidskålssalat med edamamebønner og olie-fri citrondressing.

Sådan gør du

Kom kikærterne i en skål og mas dem godt ud med en gaffel eller en kartoffelmoser (hvis du er den heldige ejer af sådan en).
Hak bladselleri, agurk, løg, forårsløg og dild. Kom hele molevitten i skålen med de maste kikærter og tilsæt mayo, sennep og citronsaft. Bland det hele godt sammen og smag til med salt og peber.

Ønskes en mere cremet konsistens, tilsættes der mere mayo og smages til med ekstra sennep, citronsaft, salt og peber.

vegansk kikærtesalat

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.