roskildefestival
Culture & lifestyle

Fem lifesavers til din festival- vegan edition

Festivalsæsonen er over os og listen over ting man skal huske at pakke, når man skal på festival er lang! Udover at du selvfølgelig skal huske at pakke billetten, en flaskeoplukker og den obligatoriske Gaffatape, er her fem ting, som jeg personligt altid har med og som jeg gerne vil anbefale til dig, når du lige om lidt skal afsted på festival.

Regnslag. I stedet for den der regnfrakke, som er besværlig at pakke, fylder alt for meget i din rygsæk og som du måske slet ikke får brug for, kan jeg varmt anbefale at investere i et genbrugeligt regnslag, som kan pakkes sammen, så det fylder næsten ingenting og kan være i baglommen på dine shorts eller i din bæltetaske. Så har du det også lige ved hånden i tilfælde af, at en regnsky skulle drive forbi, midt under en koncert.

Solcreme. f.eks. fra Odylique.dk eller af mærket Derma. Nok skal du huske regnslaget, men solcremen er mindst lige så vigtig. Faktisk glemte jeg at tage solcreme med, til weekendens Copenhell, hvilket resulterede i en lettere forbrændt pande – av og øv med ekstra øv på! Det dummeste var næsten, at jeg havde købt solcremen, som bare lå hjemme i lejligheden…

Perfume.  Ja ja, nu sidder du sikkert og tænker, at parfume er totalt overkill, til en festival, men jeg kan love dig for, at når du vågner med tømmermænd på tredjedagen, med rigtig festivals-morgenånde, jord under neglene og støv i håret, så er det ligepræcis denne lille sag, som vil få dig til at føle dig bare en lille bitte smule, som et civiliseret menneske igen – og dine besties vil sætte pris på den rene, friske duft. Parfumerne fra PurePerfumes.dk er nemme at have med i tasken, da de ingenting fylder (du kan læse mit review af parfumeduftene her).

Desinfektionsgel/håndsprit. Nu vi er ved hygiejnen, så er desinfektionsgel et must i enhver bæltetaske. Jo det er! Man ved aldrig hvornår man får brug for at desinficere sine egne eller en medfestivallers hænder – eller toiletsædet for den sags skyld! Og husk da lige at sende desinfektionsgelen på omgang, inden du deler en portion nachos med dine besties.

Snacks og vand! Enhver veganer ved, at man for sit eget bedste, bør pakke en madpakke hjemmefra – man ved aldrig hvornår man falder over et vegansk måltid igen! Det er dog min oplevelse, at det bliver lettere og lettere, at finde vegansk med på festivalerne – tjek for en sikkerheds skyld lige udbuddet af vegansk mad på din festival. Til årets Copenhell havde jeg valgt, kun at medbringe snacks. Mest for min mands skyld – jeg kan blive noget så hangry! Her var det ingen sag, at finde veganske måltider.
Ydermere erfarede vi (på den hårde måde), at det er en rigtig, rigtig god ide, at tage et par flasker vand med.

“Husk at drikke vand
Husk at drikke vand
Husk at drikke vand
Ellers dør I”
                                   – Red Warszawa

Det er ikke rart, at vågne, helt dehydreret, og ikke have mulighed for, at tage en tår helt almindeligt vand – just saying.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.