Mr. Wattson
Fashion

En finurlig lampe med karakter

Jeg har altid syntes, der var noget sjovt og finueligt ved Pixars Luxo Jr. lampe – I ved, den fra Pixars logo, som kommer hoppende ind og erstatter i’et i “Pixar”. Lampen i sig selv er vel egentlig en meget standard skrivebordslampe, men Luxo Jr. har både personlighed og karakter.

Den danske designvirksomhed, Piffany Copenhagen, tilføjede i 2017 en lampe ved navn Mr. Wattson til deres sortiment. Lampen er udformet i ask og aluminium – en kombination af kontraster, der giver et yderst smagfuldt udtryk. Selve lampehovedet kan drejes 120 grader og er i formen inspireret af de klassiske vintage billygter. De fleksible og bevægelige ben gør det muligt, at placere lampen i forskellige positioner og stillinger, der gør det muligt at skabe et personligt look i indretningen.

“Elementary dear watson!”

Med sit anderledes, unikke udseende, minder Mr. Wattson mig lidt om Pixar lampen. Udover navnet, Mr. Wattson, som let kan associeres med en vis doktor spillet af Jude Law, har den både ben, fødder og hoved, hvilket alt sammen må siges, at lede tankerne hen på en personificeret udgave af en traditionel skrivebordslampe. Med andre ord, er Mr. Wattson en yderst finurlig og herlig lampe, med karakter.

Og pæren, ja den fejler ikke noget. Mr. Wattson spreder nemlig lys og glæde i hjemmet med en lille, økonomisk og miljøvenlig LED-pære.

Jeg modtog lampen i fødselsdagsgave for et pat år siden – faktisk lige som den udkom i 5 nye farver. Det var en personlig gave fra min overordnede, som syntes, den passede godt til mig og at jeg havde fortjent den. Jeg har elsket lampen lige siden og brugt den både som skrivebordslampe og sengelampe. Den giver nemlig et godt lys, uden at blænde. Ydermere fungerer fødderne udmærket som bog- eller mobilholder.

Farven på min lampe er Tiffany Green

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.